Kantpresseværktøj



Med WILA bliver jeres bukkeopstillinger enkle, hurtige og præcise.




Kompatibel med næsten alle kantpressere, måske også jeres


Skift bukkeopstillinger op til 80% hurtigere


Stort sortiment og mulighed for kundetilpassede kantpresseværktøjer

Kontakt os

Har du brug for rådgivning eller et tilbud?

Har du brug for rådgivning til de mange muligheder med WILA kantpresseværktøjer og bespænding eller et tilbud? Så indtast dine kontakt oplysninger og du vil høre fra os.

VIDEO INSPIRATION

Her er et udvalg af videoer fra WILA. I kan se hvordan de skaber værdi for jeres bukkeproces og nogle helt konkrete løsninger som større radius buk, ombuk og deres automatiseret løsning til udskiftning af kantpresseværktøjer.


WILA KANTPRESSEVÆRKTØJ

Høj kvalitets kantpresseværktøj med lang levetid

Denne produktgruppe fra WILA er af den højeste kvalitet. Kantpresseværktøjerne er blevet CNC dybdehærdet, for at sikre en lang levetid og den bedste ydeevne. I får værktøjer, som oftest fungerer og ligner helt nye, selv efter 10 års anvendelse, holder kantpresseværktøjerne i mange år. De holder til at bukke de hårdeste materialer, uden at påtage sig skade, fordi de har en overfladehårdhed på minimum 56 HRc. Dybdehærdningen er netop et af de parametre som er afgørende, når I skal investere i nye kantpresseværktøjer og hvor WILA differentierer sig fra konkurrenterne.

Et stort udvalg af forskellige værktøjer

WILA har over 85 års erfaring med at levere værktøjer til kantpressere. De har erfaring, som ingen andre i branchen har. 85 års udvikling resulterer i et stort udvalg af muligheder indenfor kantpresseværktøjer. Værktøjerne har en lav tolerance på ±0.01mm., som sikrer at jeres buk er nøjagtige. Med WILA får I værktøjer til de mest ekstreme bukkeopgaver og vi er altid klar til at rådgive jer. Hvis jeres bukkeopgave, ikke er muligt med jeres nuværende værktøjer, kan vi i samarbejde med jer og WILA udvikle et kantpresseværktøj, der løser opgaven.


RETROFIT

Trænger jeres kantpresser eller værktøjer til en opgradering?

Med et RetroFit, kan jeres nuværende kantpresse anvende WILA’s kantpresseværktøjer med klik-system. Der kan leveres et RetroFit til de fleste kantpressere. Kontakt os endelig hvis vi skal finde ud af om vi kan opgradere jeres kantpresse med et RetroFit.

Hvorfor investere i RetroFit?

Kunder som har investeret i et RetroFit, reducerer værktøjsopstillinger med op til 80%. Alt efter hvor mange der i gennemsnit laves værktøjsopstillinger per dag, så sparer I op til 80% af tiden på det. Hvordan? De fleste værktøjer bliver monteret fra siden af kantpresserens overværktøjsholder, men med WILA´s klik-systememet monteres – klikkes overværktøjerne i forfra, og gør det let for jeres operatør at udføre opstillingerne. Vi oplever tit ved tunge kantpresseværktøjer, at der skal være minimum to, for at kunne udføre opstillingen, men med klik-systemet bliver det enkelt og nemt. Der skal ikke mange daglige opstillinger til, før investeringen hurtigt er betalt tilbage i tid og enklere arbejdsprocesser. RetroFit gør jeres kantpresser kompatibel med alle WILA’s fordele og produkter.

UDVALGET AF FORSKELLIGE VÆRKTØJER

Inspiration til de mange muligheder

Se mediegalleriet af standard typer af kantpresseværktøjer. Der findes mange muligheder med WILA – og nedenunder finder i inspiration til de mange forskellige løsninger og værktøjer, som gør jeres projekter mulig. Det er alt lige fra at udføre radiusbuk, ombuk eller bukke høje sider med forlænger på.


Radius kantpresseværktøjer

Hvis I har bukkeopgaver som omfatter at lave radiusbuk, så har vi det rigtige værktøj til jer. Vi har et stort udvalg af forskellige værktøjer, som kan løse jeres opgave indenfor radiusbuk. Det er vigtigt at værktøjet er kompatibelt med materiale, tykkelse og hvor stor en radius I skal bruge. Værktøjet monteres på en adapter, som kan leveres i flere højder. Hvis I har en helt unik bukkeopgave med høje emner, så er det muligt at forhøje radiusværktøjerne med en eller flere forhøjesegmenter.

Værktøjsforlænger

Med dette kantpresseværktøj, får I mulighed for at lave buk i emner med høje sider. Det kan for eksempel være høje og dybe kasser. Med forlængeren bliver det muligt at bukke hele kassen, uden at overværktøjsholderen støder på de andre sider. Det er muligt at bygge flere forlængere på hinanden, hvis I står med en helt unik bukkeopgave.

Ombuksværktøjer

Hvis I ofte har ombuk på jeres emner, så har vi et ombuksværktøj som 2-i-1. Her bukker I først med selve værktøjet i midten som set på billedet, for derefter at klemme ombukket, som billedet viser. Det kræver ingen ekstra opstilling for at udføre dette. Alt afhænger af jeres bukkeopgave, for er det større emner som kræver højere tonnage, så findes der naturligvis også større ombuksværktøjer.

WILA TOOLINGS

WILA har eksisteret i over 85 år og har lige siden starten udviklet og produceret high-end kantpresseværktøjer, til kantpresseproducenter verden over. De udvikler sig konstant og fokuserer udelukkende på, at forbedre produktivitet og kvaliteten på bukkeprocessen. Det gør de ved, hele tiden at udveksle viden med kantpresseproducenterne – for at have et overblik over hvad kunder efterspørger og hvordan markedet udvikler sig.

EFFEKTIVISER JERES OMSTILLINGSTID

Op til 80% hurtigere omstilling end andre kantpresseværktøjer

Undersøgelser foretaget hos WILA’s kunder, viser at de i gennemsnit bruger 80% mindre tid på en værktøjsomstilling i forhold til andre kantpresseværktøjer. Værktøjerne bliver monteret med WILA’s egenudviklet klik-system, der gør det nemmere for jeres operatør at lave omstillinger. Det fungerer for alle værktøjer, op til 12,5 kg., hvor værktøjet blot klikkes op i overværktøjsholderen på kantpresseren. Det samme gælder afmonteringen, det klikkes også simpelt af igen. Ofte så bliver kantpresseværktøjet monteret fra siden af maskinen, som tager meget længere tid og opspændingen kan være besværlig.

CNC DYBDEHÆRDNING

Hvad er en dybdehærdning?

Alle kantpresseværktøjer fra New Standard Premium sortimentet bliver CNC dybdehærdet. Det giver kantpresseværktøjets stål en overfladehårdhed på helt op til HRc-60 og minimum HRc-56. Dybdehærdningsprocessen består i at, varme overfladen af værktøjet via elektrisk strøm, der løber igennem en kobberelektrode. Dybdehærdningen er en meget raffineret proces og tilfører derfor værktøjet, en konsistent overfladehårdhed på værktøjets overflade, men også i dybden af hele det varmebehandlet område. Til sammenligning med ikke hærdede værktøjer går materialets hårdhed, fra HRc-30 op til minimum HRc-56 og helt op til HRc-60. Dybden af overfladehårdheden er minimum 3mm og op til 5mm. Se processen i videoen.

Hærdningen forlænger værktøjets levetid

Ønsker I at jeres værktøj skal holde længe og tilnærme samme præcision, som da det var nyt? Så skal kantpresseværktøjet minimum have en overfladehårdhed på HRc-54 på de overflader, som kommer i kontakt med pladeemnet. Derudover, så skal dybden på det hærdet område, overstige det område der bliver belastet under et buk. Det betyder ikke nødvendigvis, at jeres værktøj vil holde i ti år eller mere, men i stedet giver værktøjet jer samme ydeevne og præcision som da det var nyt, eller næsten den samme ydeevne, i 10 år eller mere.

Vurder hvad jeres behov er

Udover at give kantpresseværktøjerne en forlænget levetid og bedre kvalitet, så gør det jer i stand, til at bukke i hårdere materialer. Det er vigtigt, når I er på udkig efter jeres næste værktøj at vurdere jeres opgave. Hvis I skal bukke dørkplader, så kræver det at værktøjet har en overfladehårdhed, så hverken værktøj eller materiale bliver beskadiget under bukket. En anden vurdering er, I hvor mange år skal I bruge værktøjet? Med WILA, kan I være trygge og rolige, i mange år. Vi fokuserer altid på at forstå jeres behov og tilbyde den rigtige løsning til netop jeres opgave. Derfor vil vi rigtig gerne rådgive jer, inden I vælger jeres næste kantpresseværktøj.


 
 
 

Har I brug for rådgivning eller et tilbud?

Kontakt Os

FASTSPÆNDING AF KANTPRESSEVÆRKTØJERNE

Overværktøjsholder og underværktøjsholder

Anvendes til at holde de kantpresseværktøjer og underværktøjer, som I skal bruge til jeres bukkeopgave. Med det smarte klik-system, er det nemt at lave værktøjsomstillinger. Derudover er overværktøjsholderen udstyret med en beskyttelseskappe, så når tungere værktøjer over 12,5kg skal monteres, bliver hverken kantpresseværktøjet eller værktøjsholderen beskadiget under jeres omstilling. Den maksimale værktøjsbelastning per meter, er helt op til 300 kg./meter. For at give overværktøjs- & underværktøjsholderen en lang levetid, bliver de CNC dybdehærdet, ligesom kantpresseværktøjerne. Fastspændingen af værktøjet kan gøres manuelt af operatøren, ellers kan automatisk fastspænding af værktøjerne tilkøbes, som enten er med hydraulik eller luft. Det enkle klik-system, fungerer med den automatiske og manuelle efterspænding.

Manuel, hydraulik og luft fastspænding

Manuel bespænding kan godt lyde til at være den billigste løsning, men hvis operatøren skal foretage mange skift af kantpresseværktøjer, bruger operatøren meget tid og derved også penge. Hydraulisk klemning er mere udbredt end den pneumatiske løsning da den er helt ny i WILA’s sortiment. Den hydrauliske løsning vil fortsat blive anvendt og har også sine fordele, f.eks. kan en hydraulisk fastspænding holde en større vægt. Luft fastspænding tilsluttes til mellem 6-8 psi, som størstedelen af produktioner har i deres kompressoranlæg. Den hydrauliske fastspænding er nødvendig til, at anvende heavy duty kantpresseværktøjer pga. deres vægt.

Justering af værktøjet

For at I kan sikre jer de mest præcise buk, skal over- og underværktøjsholderen indstilles i lige linje. Som det ses på billedet, så medfølger der et WILA-værktøj til at indstille Tx og Ty på værktøjsholderen. Ved at indstille værktøjsholderen, sikrer I at overværktøjet altid rammer i center af underværktøjet og derved de mest præcise buk. WILA’s løsning gør det nemt for jeres operatør, hurtigt og enkelt at indstille værktøjerne.

OPBEVARING AF KANTPRESSEVÆRKTØJER

WILA værktøjsopbevaringsskab

For at I kan opbevare jeres kantpresseværktøjer organiseret og sikkert, har WILA udviklet et opbevaringsskab. Det kan tilpasses til jeres værktøjer og hver skuffe kan bære op til 200 kg. Derudover er skabet udstyret med en anti-vippe sikkerhed, så skabet ikke vælter. Det fungerer ved, at der kun kan være en skuffe åben ad gangen. Den har også skillevægge af nylon, som sikrer at jeres kantpresseværktøjer ikke kommer i kontakt med hinanden under opbevaringen. Opbevaringsskabet har to frontplader i bunden, som kan fjernes, for nemt at kunne flytte den med en gaffeltruck eller palleløfter. På toppen af skabet er der en sort gummimåtte, hvor kantpresseværktøj kan placeres uden at blive ridset eller beskadiget.

KEMES VINKELMÅLER

Sikre præcision og skaber høj kvalitet på jeres buk. Indsaml data på op til 30.000 buk.

Enkel og brugervenlig

Med en KeMes vinkelmåler, kan I måle jeres vinkler hurtigt og enkelt med et tryk. Vinkelmåleren har en høj kontrast OLED-skærm, som gør det nemt at se resultatet. KeMes smarte funktion, er at placere den på kantpresseværktøjet. Ved hvert buk, angiver den vinklen på emnet. Vinkelmåleren bliver automatisk klar til at måle det næste buk, når kantpresseren kører op i start position. Vinkelmåleren kan indstilles så den logger hver eneste vinkel den måler, i en CSV fil som kan hentes ned på computeren. Således kan I øge jeres kvalitetssikring og gennemsigtighed overfor jeres kunder.

Hurtigere - mål uden at tabe tid

For automatisk at lave vinkelmålinger direkte i jeres kantpresse produktion, kan KeMes monteres på kantpresseværktøjet via indbyggede magneter. Når vinkelmåleren er kalibreret og korrekt sat op på kantpresseværktøjet, øger det operatørens overblik for at emnerne bliver bukket korrekt. Ved udsving kan operatøren hurtigt reagere og reducere fejl i bukkene. Der findes flere muligheder for den fysiske placering af vinkelmåleren. Den kan monteres på begge sider af værktøjet. Vi hjælper jer gerne med at lære vinkelmåleren og hvordan den sættes op til brug, hos jer.

Mål vinkler – maksimal kvalitet og præcision

KeMes er baseret på en innovativ sikker laser teknologi af laser klasse 2. Opmålingen er kontaktløs, slidfri og rører ikke bukkeemnet. Vinkelmåleren kræver kun at der er lidt plads imellem værktøjerne, som er nemt at opnå med WILA værktøjer. KeMes vinkelmåler er patenteret og fungerer heldigvis med de fleste typer af kantpressere og værktøjer. Vinkelmåleren måler ved hjælp af en laser og der er ingen tilslutning til kantpresseren. Derfor er jeres eksisterende kantpresser allerede kompatibel med KeMes vinkelmåleren. Ved at installere KeMes vinkelmåler og tilslutte den til en computer, er det muligt at indsamle bukkeværdierne for op til 30.000 målinger i en CSV-fil.

LÆS OM VORES KANTPRESSERE